Når man går fra at være single til at være to, vil mange par opleve udfordringer og problemer inden for forskellige områder – f.eks. indenfor:

  • Sexlivet
  • Økonomien
  • Arbejdsfordelingen i hjemmet
  • Prioriteringen af fritidsinteresser/alenetid
  • Relationerne til parternes familier og venner
  • Børneopdragelse
  • Jalousi/utroskab
  • Tanker om skilsmisse

Baggrunden for disse problemer kan ofte findes i forskellige behov, holdninger/værdier og forventninger hos de to mennesker, som nu er blevet et par – og formår parret ikke at kommunikere konstruktivt med hinanden, vil problemerne let kunne skabe uoverstigelige mure mellem parterne og eventuelt resultere i utroskab/ønske om skilsmisse hos den ene eller begge af parterne i parret.

Gennem parterapi hos en psykolog åbnes der blandt andet op for:

  • En bedre gensidig forståelse af den enkeltes behov, holdninger/værdier og forventninger
  • En mere konstruktiv, anerkendende måde at kommunikere på – og derigennem en mere positiv vej til løsning af nutidige og fremtidige problemer

Virker skilsmisse som den mest ønskværdige løsning, kan parterapi hjælpe med til, at skilsmissen forløber så fredeligt og fordrageligt som muligt – til gavn for både parret selv og eventuelle børn.

En par-konsultation varer 60 minutter og koster 1.300,00 kr.