Kriser kan enten have karakter af akutte kriser, hvor noget mere eller mindre uventet her og nu har ramt og såret en – vendt op og ned på ens liv. Eller der kan være tale om mere grundlæggende kriser i ens opfattelse af sig selv og ens liv.

Ved  akutte kriser kan der f.eks. være tale om:

  • At du har mistet en i din familie/omgangskreds ved dødsfald
  • At du eller en i din familie/omgangskreds er ramt af alvorlig sygdom
  • At du eller en i din familie/omgangskreds er ramt af en ulykke
  • At du eller en i din familie/omgangskreds er ramt af stress
  • At du er blevet skilt
  • At din kæreste/partner har været utro
  • At du er blevet fyret
  • At du er gået konkurs

Sådanne akutte kriser vil for de allerfleste mennesker resultere i stærke følelser af bl.a. tab, sorg, svigt, vrede og/eller angst. Hvilken form din reaktion på den akutte krise antager, vil afhænge af din personlighed, dine ressourcer og dine tidligere oplevelser. For nogle mennesker vil en akut krise kunne aktivere tidligere livsoplevelser og reaktionen på den aktuelle krise vil derfor kunne synes mere voldsom og vare længere, end man umiddelbart ville have forventet.

Rammes du af en sådan akut krise, er der samtidig stor risiko for, at du i større eller mindre grad også vil blive kastet ud i en mere grundlæggende livskrise. Du vil kunne opleve, at du befinder dig i en situation, hvor meningen med livet er blevet uklar og du sætter spørgsmålstegn ved de værdier, idealer, mål osv., som du indtil nu har baseret dit liv på. Når livet på disse barske måder tager en anden retning, end man havde ønsket og planlagt, vil der for rigtigt mange mennesker opstå en nagende tvivl om ens egen værd og livsberettigelse (lavt selvværd), tvivl om egne evner og kompetencer (lav selvtillid), tvivl om ens formål i livet/meningen med ens liv og tvivl om livets godhed/retfærdighed. En følge af denne “livs-tvivlen” vil ofte være oplevelser af ensomhed, håbløshed, uretfærdighed og magtesløshed. Modløshed og tab af tidligere kendt motivation til at forfølge mål privat og i arbejdslivet vil også kunne ses som resultat af den livskrise, man befinder sig i. Og for nogle mennesker vil disse følelser kunne udløse selvmordstanker, depression og angst.

En livskrise kan dog også ramme en, uden at man umiddelbart kan pege på en specifik udløsende årsag, som f.eks. en akut krise. Ikke at kunne relatere sin oplevelse af at være i krise til en ydre oplevelse/situation kan for mange føles meget belastende. At kunne finde en ydre forklaring på, hvorfor man har det, som man har det, giver nemlig bl.a. en oplevelse af at kunne kontrollere sin tilstand, hvilket gør det meget mere udholdeligt og mindre håbløst at opleve sig selv i livskrise.

Samtaler med en psykolog kan være af stor betydning, både ved en akut krise og ved en mere grundlæggende livskrise. Er du ramt af en akut krise, kan du opleve et stort behov for at tale om det, der er sket, igen og igen. Og selv om du har et godt netværk, vil mange mennesker sætte restriktioner op for dem selv omkring hvor meget, de benytter sig af familie, venner og andre. Ofte vil de omkringstående også være ramt af det hændte og du vil derfor af hensyntagen til deres følelser måske holde dig selv tilbage. Dette hensyn bliver taget fra dig under samtaler med en psykolog. Er du yderligere plaget af en mere eksistentiel livskrise, vil du i terapien kunne vende den nagende tvivl om meningen med dit liv og livet generelt. Du får her mulighed for frit at sætte ord på dine tanker og følelser, finde overblik og som processen tager form, finde ny mening og glæde i livet, med de vilkår og muligheder, som dukker frem i takt med at dine krisereaktioner bliver bearbejdet og integreret i dig.